I denne uge er kæresten og jeg begyndt at snakke om at flytte tilbage til Kbh, måske allerede til sommer.. Jeg vil gerne, da jeg gerne vil tættere på min familie, og han vil gerne "hjem" til sine gutter, hvilket jeg fuldt ud forstår.. Dog er jeg bange for, at jeg ender som sidste gang jeg boede sammen med en kæreste i Kbh, hvor han tuller rundt med sine gutter osv., fordi han er Kbh'er og jeg så bare kan sidde derhjemme og kukelure når jeg kommer hjem fra skole..
Selvfølgelig ville jeg prøve at få et arbejde og ville helt sikkert fortsætte mit for nyligt genoptagne håndboldspil derovre, men alligevel.. Er bare bange for at blive ensom..
Nu er det ikke fordi jeg er DK's mest sociale menneske - kan godt lide at være mig selv en gang imellem (læs: tit), dog vil jeg også gerne kunne og have mulighed for, at ringe til en veninde og så kunne tage hjem til hende, hun kommer hjem til mig eller noget helt tredje.. Jeg kunne sikkert finde nogle nye veninder i Kbh når jeg både skal læse. arbejde og spille håndbold, men alligevel.. Det er jo bare ikke det samme som at have Prille og Sas close by.. Prille har godt nok luftet tanken om også at rykke mod Hovedstaden, så det kunne være fantastisk, men ved ikke hvor seriøs hendes tanke er om det..
Men ja, snakken om det er der da... Steffen ville på ingen måde have svært ved at finde et job - han har nærmest allerede sat sin gamle Souschef på opgaven.. Jeg skal selvfølgelig gennemføre og bestå min praktik før jeg kan blive overført til Den Sociale Højskole i Kbh, men det skulle ellers ikke være noget problem.
Der udover skal vi også finde en bolig vi kan holde ud og begge synes om, så der skal vi lige have snakket med nogle "voksne" om vi skal tænke andel eller udelukkende leje.. Men ja, skulle bare lige ud med alt det her et sted.. puha!! :)
fredag den 30. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Jeg kom til at læse videre ned af din blog og blev "slugt" et øjeblik... Min far døde i sin kørestol (Havde ALS som havde lammet ham fuldstændig) mens mine små piger på 6 og 3 år legede på gulvet ved siden af ham...men jeg var der ikke og min mor var i haven og slå græs. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig haft det dårligt med ikke at være der. Måske fordi han var så syg og kun ønskede at dø. Men det var ikke ventet da det skete.
SvarSletMen jeg er enig. Det er nu rarest at få sagt farvel.Karen
Ses i kbh skatter ;-)
SvarSlet